Jeg har altid været helt pjattet med december og jul. Og
pynt. I kassevis. Næsten som Gertrud Sand. Men med årene har jeg fundet ud af,
at mindre kan gøre det. Dette ikke fordi, jeg ændrede min holdning til al
pynten men mere fordi, jeg ikke magtede at pakke frem og tilbage. Det tager
sørme tid at få huset pyntet op, og hvor det før tog en dag med hele molevitten,
så tager det nu hen imod en uge kun med cirka det kvarte. Men det gør ikke så meget. Og
resultatet er måske lidt mere overskueligt og knap så overvældende. På den gode
måde altså. Og i år var jeg faktisk så ”heldig”, at jeg lige fik rejst mig fra en lille uges totalt nedbrud og blev
klar til juleri lige omkring 1. søndag i advent. Forud var gået flere dage med
dovnen og soven og smerter og kasten op i en næsten” det får ingen ende-
tilstand”. Men det fik ende – igen . Og der blev overskud til julepynt og endda lidt selskabelighed.
Og i sidste time kom min søn forbi med – den traditionelle,
var jeg lige ved at sige, skal jo passe lidt på, men det har været sådan de
sidste 4-5 år – pakkekalender. Datteren havde også givet mig en, sidst hun var
hjemme. Og dermed var der lagt op til, at mørke decembermorgener pludseligt skulle være meget mere hyggelige. Når jeg har fundet de rigtige pakker – der er
nemlig ikke frit valg – tager jeg dem sammen med morgenkaffen ind i stuen og pakker ud i halvmørket. Kun oplyst at TV2
og Go morgen Danmark og juletræet i haven. Go Morgen Danmark er blevet en fast
følgesvend, efter at jeg holdt op med at være den travle hårdt
fuldtidsarbejdende kvinde, der skulle ud af døren klokken før de fleste andre i
gaden var stået op. 
Jeg nyder mine morgenener , og jeg forsøger at blive bedre
til at slappe af og lære, at det er ok, at jeg ikke deltager i det ”pulserende”
liv, hvor man travlt og målrettet er på vej meget af tiden. Selv om jeg ikke
havde forestillet mig, det var sådan, det skulle være, når børnene flyttede
hjemmefra. Vi havde faktisk glædet os
til at score kassen, tjene penge, så vi kunne flotte os, hvad man jo ofte ikke
kan så længe, man er børnefamilie. Vi kunne i alt fald ikke. Og det kan vi så
heller ikke nu.
Ikke sådan at vi lider nogen nød. Nej sådan er det ikke. Det er
bare ikke det, vi havde planlagt.
Og det skal man selvfølgelig passe på med, det med at
planlægge. Jeg kender den første håndfuld, der med garanti ikke endte med det,
de planlagde. Men tror, vi alle planlægger – eller drømmer om – i et eller
andet omfang. Og lever efter, at stadig
er det naboen, der bliver ramt af sygdom, ikke os selv. Og heldigvis for det. At vi stadig drømmer og planlægger. Synes jeg.
Det sværeste er ikke økonomien, det sværeste er at
acceptere begrænsninger. Og hvorfor der
er blevet begrænsninger i mit liv. Og i det hele taget, at jeg er blevet syg. Kronisk syg modsat før, hvor jeg blev akut syg
en sjælden gang. Noget, der gik over. Og selv om jeg har øvet mig siden Ry på
en sætning, jeg fik med derfra ”jeg har to kroniske sygdomme, og derfor er det
forståeligt og ok, at jeg er ude af balance”, ja så er jeg ikke kommet meget
videre. Jamen så "glæd dig over det, du kan og lad være med at ærgre dig over det, du
ikke kan". Det er ikke mit motto. Det første gør jeg, men ikke det sidste. Nogen
siger,at når en dør lukkes, åbner en ny. Altså, jeg kan sy og strikke, - det
kunne jeg også før. Jeg kan tage med på tur i skoven med familien og rollator.
Det kunne jeg også før. Uden rollator. Og sådan kan jeg blive ved. Alt det, jeg
kan nu, ja det kunne jeg også før. Bare endnu bedre og endnu mere. Der er ikke noget som helst, der er blevet bedre ved byttet fra rask til syg. Jeg er ked af at sige det. Og så
lyde rigtigt gnaven og irriteret, og det er jeg også. Og ja, jeg ved godt, at det kan jeg ikke bruge til noget som helst - og hvad så? Der er mange, der har det meget værre end mig. Ja det er der. Og der er rigtigt mange, jeg ikke vil bytte med.
Jeg ER glad for det,
jeg kan. Men det kan ikke er fjerne ærgrelsen over det, jeg ikke kan. Sådan er
det. Og så kommer jeg alligevel i tanke om noget, jeg ikke kunne, da jeg var rask og travl. Morgenkaffen til Go Morgen Danmark.
