søndag den 4. december 2016

December åh december ......


Jeg har altid været helt pjattet med december og jul. Og pynt. I kassevis. Næsten som Gertrud Sand. Men med årene har jeg fundet ud af, at mindre kan gøre det. Dette ikke fordi, jeg ændrede min holdning til al pynten men mere fordi, jeg ikke magtede at pakke frem og tilbage. Det tager sørme tid at få huset pyntet op, og hvor det før tog en dag med hele molevitten, så tager det nu hen imod en uge kun med cirka  det kvarte. Men det gør ikke så meget. Og resultatet er måske lidt mere overskueligt og knap så overvældende. På den gode måde altså. Og i år var jeg faktisk så ”heldig”, at jeg lige fik rejst  mig fra en lille uges totalt nedbrud og blev klar til juleri lige omkring 1. søndag i advent. Forud var gået flere dage med dovnen og soven og smerter og kasten op i en næsten” det får ingen ende- tilstand”. Men det fik ende – igen . Og der blev overskud til julepynt og endda lidt selskabelighed. 

Og i sidste time kom min søn forbi med – den traditionelle, var jeg lige ved at sige, skal jo passe lidt på, men det har været sådan de sidste 4-5 år – pakkekalender. Datteren havde også givet mig en, sidst hun var hjemme. Og dermed var der lagt op til, at mørke decembermorgener pludseligt skulle være   meget mere hyggelige.  Når jeg har fundet de rigtige pakker – der er nemlig ikke frit valg – tager jeg dem sammen med morgenkaffen ind i stuen  og pakker ud i halvmørket. Kun oplyst at TV2 og Go morgen Danmark og juletræet i haven. Go Morgen Danmark er blevet en fast følgesvend, efter at jeg holdt op med at være den travle hårdt fuldtidsarbejdende kvinde, der skulle ud af døren klokken før de fleste andre i gaden var stået op. 
Jeg nyder mine morgenener , og jeg forsøger at blive bedre til at slappe af og lære, at det er ok, at jeg ikke deltager i det ”pulserende” liv, hvor man travlt og målrettet er på vej meget af tiden. Selv om jeg ikke havde forestillet mig, det var sådan, det skulle være, når børnene flyttede hjemmefra.  Vi havde faktisk glædet os til at score kassen, tjene penge, så vi kunne flotte os, hvad man jo ofte ikke kan så længe, man er børnefamilie. Vi kunne i alt fald ikke. Og det kan vi så heller ikke nu.
Ikke sådan at vi lider nogen nød. Nej sådan er det ikke. Det er bare ikke det, vi havde planlagt. 

Og det skal man selvfølgelig passe på med, det med at planlægge. Jeg kender den første håndfuld, der med garanti ikke endte med det, de planlagde. Men tror, vi alle planlægger – eller drømmer om – i et eller andet omfang. Og lever efter, at  stadig er det naboen, der bliver ramt af sygdom, ikke os selv. Og heldigvis for det. At vi stadig drømmer og planlægger. Synes jeg.

Det sværeste er ikke økonomien, det sværeste er at acceptere begrænsninger.  Og hvorfor der er blevet begrænsninger i mit liv. Og i det hele taget, at jeg er blevet syg.  Kronisk syg modsat før, hvor jeg blev akut syg en sjælden gang. Noget, der gik over. Og selv om jeg har øvet mig siden Ry på en sætning, jeg fik med derfra ”jeg har to kroniske sygdomme, og derfor er det forståeligt og ok, at jeg er ude af balance”, ja så er jeg ikke kommet meget videre. Jamen så "glæd dig over det, du kan og lad være med at ærgre dig over det, du ikke kan". Det er ikke mit motto.  Det første gør jeg, men ikke det sidste. Nogen siger,at når en dør lukkes, åbner en ny. Altså, jeg kan sy og strikke, - det kunne jeg også før. Jeg kan tage med på tur i skoven med familien og rollator. Det kunne jeg også før. Uden rollator. Og sådan kan jeg blive ved. Alt det, jeg kan nu, ja det kunne jeg også før. Bare endnu bedre og endnu mere. Der er ikke noget som helst, der er blevet bedre ved byttet fra rask til syg. Jeg er ked af at sige det. Og så lyde rigtigt gnaven og irriteret, og det er jeg også. Og ja, jeg ved godt, at det kan jeg ikke bruge til noget som helst - og hvad så? Der er mange, der har det meget værre end mig. Ja det er der. Og der er rigtigt mange, jeg ikke vil bytte med. 
Jeg ER glad for det, jeg kan. Men det kan ikke er fjerne ærgrelsen over det, jeg ikke kan. Sådan er det. Og så kommer jeg alligevel i tanke om noget, jeg ikke kunne, da jeg var rask og travl. Morgenkaffen til Go Morgen Danmark.